Gennemgang af hus inden køb

Når du køber en brugt bil prøvekører du den først. Måske har du endda en uvildig mekaniker til at kigge bilen efter i sømmene, inden du beslutter dig endeligt for at sætte din autograf på købsaftalen.  

Det giver god mening. Det er mere trygt på den måde.  

Og det giver præcis ligeså god mening, at lade en uvildig rådgiver lave en grundig byggeteknisk gennemgang af jeres drømmehus, før I skriver under og bordet fanger.  

Overblik over fejl og mangler. 

Der foreligger som regel en tilstandsrapport, når et hus er til salg. Tilstandsrapporten fortæller noget om, hvorvidt der er fejl og skader på huset, der bør udbedres. Alt efter skadernes omfang, ranglistes de K1, K2 og K3, hvoraf K3 er de mest omfattende skader. Er der skader der ikke kan listes efter dette system, får de påtegnelsen UN som betyder, at skaden bør undersøges nærmere. Det er vigtigt at huske på at en K3’er ikke nødvendigvis er den dyreste skade at udbedre, men den er af en karakter der gør, at den kan have de værste konsekvenser for husets tilstand på den lange bane.  

Det kræver både håndværksmæssig erfaring og viden, at finde rundt i junglen af K’er.  Hos Husrådgiverne er vi specialister i at læse tilstandsrapporter, og vi finder ubesværet vej gennem de fejl og mangler, der måtte være på jeres drømmehus. Vi gennemgår rapporten og skaber overblik over de forbedringer der skal laves, for at huset igen er i god og vedligeholdt stand.  

Men det er slet ikke det hele

Vi stoler nemlig ikke blindt på tilstandsrapporten.  

Derfor laver vi naturligvis også en grundig byggeteknisk gennemgang af huset, sammen med jer.  Der kan gemme sig fejl og mangler som er opstået efter tilstandsrapporten er udarbejdet, eller andet vedligehold der bør laves indenfor en overskuelig årrække, og derfor er vigtigt at have med i købsovervejelser og budget.  

Hele vejen igennem, lytter vi til jeres ønsker og behov, og vi kommer med realistiske forslag til ændringer, der kan give drømmehuset det lille ekstra pift, som gør det til lige præcis det hjem, I drømmer om.  Har I ønsker til ombygning, fortæller vi jer hvad der kan lade sig gøre, og hvad det vil koste.  

Der findes ingen dumme spørgsmål 

Vi er 100% på jeres side og I kan stille os alle de spørgsmål I vil, undervejs. Der findes absolut ikke dumme spørgsmål i vores bog, og det er vores største og fornemmestes opgave, at give jer grundig indsigt i husets tilstand, så I er trygge ved processen og en mulig bolighandel.  

Et godt forhandlingsgrundlag 

Når vi har lavet en gennemgang af huset, udarbejder vi en rapport over de ting I skal være opmærksomme på, hvis I vælger at købe huset.  

Kræver huset store forbedringer med det samme, sørger vi for I har økonomisk overblik over projektet, så I ved hvad I går ind til.  

Vi giver jer også vores bud på hvad boligen reelt bør koste, og argumenterne der underbygger prisen. Med rapporten i hånden har I et rigtig godt, gennemarbejdet grundlag at forhandle prisen på huset.

Gennemgang af hus inden køb, er godt givet ud. 

Hos Husrådgiverne ønsker vi først og fremmest at I ved, hvad I køber. Det synes vi nemlig giver en tryg bolighandel. På den måde undgår I at købe katten i sækken og pludselig stå med et renoveringsprojekt, der vokser jer over hovedet.  

Med økonomisk og tidsmæssigt overblik over renovering og kommende vedligehold, kan I sætte penge af på budgettet og få tingene lavet ordentligt, før det brænder på.  

Det sparer jer for både ubehagelige overraskelser og dyre lappeløsninger, der alligevel ikke holder i længden. 

KONTAKT OS ENDELIG - OG HØR NÆRMERE

Nicolai Smedegaard

Email: ns@husraadgiverne.dk
Tlf: 71 96 90 96

Kenneth Post

Email: kp@husraadgiverne.dk
Tlf: 23 43 23 73

Margretenborgvej 8, 6622 Bække, Danmark