Vedligeholdelsesplan for ejerforening. 

Vedligehold kommer til alle bygninger. Sørg for at have en plan.

Ejerforeningen skal have en plan

Vi kender det alle sammen, og de fleste har nok også prøvet det. Nemlig at komme for sent ud af starthullerne, når det gælder vedligehold. Det bliver ofte til dyre lappeløsninger, der ikke nødvendigvis er de bedste løsninger på sigt. Det er en skam.  

Det vil vi gerne gøre op med, og derfor har Husrådgiverne allerede hjulpet mange ejerforeninger med at udarbejde vedligeholdelsesplaner og budgetter, der skaber overblik og økonomisk tryghed. 

Rettidig vedligehold 

Enhver ejerforening har et vedligeholdelsesbudget. Men hvordan ved man, hvor meget det er realistisk at sætte af til vedligehold om året? Og er det overhovedet muligt at få et overblik, der holder ubehagelige overraskelser fra døren, og samtidigt sørger for, at der er penge nok til rettidig vedligehold? 

Ja. Det muligt. – Og der er tilmed rigtig god økonomi i det.  

Det handler om overblik 

Med en gennemarbejdet vedligeholdelsesplan for ejerforeningen, får I overblik over omfanget at vedligehold, hvad det koster at udbedre, og hvornår det bør laves. I har på den måde mulighed for at indhente tilbud inden det hele brænder på, og I kan varsle beboerne om hvornår arbejdet går i gang. 

Det lyder alt sammen meget simpelt, men det kan være svært at bevare overblikket i ejerforeningen.  

Derfor er det godt du har os.  

Som uvildige rådgivere, bruger vi vores faglige viden og gedigne erfaring fra vores mange år i byggebranchen, til at gennemgå ejendommen, sammen med jer. 

Måske har I allerede en idé om ting der bør laves, en mistanke om at taget snart trænger til en kærlig hånd, eller I har måske opdaget revner i murværket. Her er det vigtigt at huske på, at de skader der kan ses, og som måske ser voldsomme ud, ikke behøver være dem, der koster mest at udbedre.  

Mens vi gennemgår ejendommen, kan I selvfølgelig stille spørgsmål, og vi vil også forklare hvad vi ser.  

Vi ser muligheder 

Hvis vi oplever, at der er uudnyttede muligheder i jeres ejendom, som kan være værdifulde for jer på sigt, vil vi komme med input til forbedringer og give et prismæssigt overslag på opgaven.   

5-års plan 

Når vi har gået ejendommen grundigt igennem, lægger vi en realistisk vedligeholdelseplan for ejerforeningen. Den fortæller om løbende vedligehold over de næste 5 år.  Planen indeholder både økonomisk overblik og tidsramme for vedligehold. Vi tager naturligvis højde for, at de ting der fx skal laves på taget, bliver lavet på én gang, så der kun skal lejes et stillads osv.  

Med planen i hånden er det nemt at budgettere med vedligehold, og det er enkelt at sætte de forskellige tiltag i gang.  

Kort vej til beslutningerne

I ejerforeningens bestyrelse kan der være delte meninger om hvordan pengene skal bruges. Det er ikke unormalt. Mange mennesker har mange meninger. Men med en gennemarbejdet vedligeholdelsesplan for ejerforeningen, bliver vejen til beslutningerne kortere. Bestyrelsen får et godt overblik over det løbende vedligehold, det økonomiske omfang og tidshorisonten.  

Der er, med andre ord, ikke så meget at være i tvivl om, når planen er enkel, overskuelig og lige til at sætte i værk.  

Rådgivning helt og aldeles, eller på klippekort.

Vi kan tilbyde forskellige former for rådgivning, når det gælder ejerforeninger. I kan få en fast rådgiver under hele forløbet, eller vi kan kigge forbi løbende og følge op på opgaverne og sørger for, at tingene skrider planmæssigt frem. 

Hvis I hellere vil have, at vi tager os af hele opgaven, lige fra rekvirering af håndværkere, til kontrol af det udførte arbejde, gør vi gerne det.  

Og endeligt, kan vi lave en klippekortaftale, der løber over en årrække, og hvor vi yder løbende rådgivning ved behov.  

Husk på, at rettidig vedligehold mindsker udgifterne. 

KONTAKT OS ENDELIG - OG HØR NÆRMERE

Nicolai Smedegaard

Email: ns@husraadgiverne.dk
Tlf: 71 96 90 96

Kenneth Post

Email: kp@husraadgiverne.dk
Tlf: 23 43 23 73

Margretenborgvej 8, 6622 Bække, Danmark